Alt det du gerne vil vide om domænenavne

Hvad er et internetdomæne?

Alt det du gerne vil vide om domænenavne – Hvad er et internetdomæne? Hvad betyder det at registrere et domænenavn? Hvad koster et domænenavn?

Teknologien ændrer sig hurtigt, og interneteksperter snakker tit om, hvad der er hot og not inden for domæneverdenen. Men for de lidt mere teknisk udfordrede kan det være en svær opgave at gennemskue, hvad alt det med domæner, hosting og blogs egentlig går ud på.

Hvad er et domænenavn helt præcis?

Et domænenavn kan kaldes et websites navneskilt på internettet. Eller med et andet billede: ligesom dit hus eller lejlighed har en adresse, så f.eks. postvæsnet let kan finde det, således har et website også en adresse, der gør det nemmere for andre og for søgemaskiner såsom Google at finde frem til siden. Domænenavnet er denne adresse og består af et navn, du selv har valgt og en endelse. Det kunne f.eks. være mitnavn.com.

Hvilke er de mest populære internetdomæner?

Er du ude efter at købe et domænenavn for at starte en onlinevirksomhed, eller vil du gerne have en personlig hjemmeside, er den mest populære domæneendelse .com. .com-endelsen når ud til et bredt publikum over hele verden. .net og .org er også populære endelser, men hvis du gerne vil appellere til et lokalt publikum, er den nationale endelse .dk helt klart det bedste valg.

Hvor kan jeg købe et domænenavn?

Der er mange domæneregistreringssider, som sælger domænenavne. Før i tiden kunne det være en ret så stor udskrivning at anskaffe sit eget domæne, men den store konkurrence på markedet har i dag gjort det billigt og let at købe sit eget domæne. Prisen på et domænenavn kan svinge fra et par hundrede kr. til flere tusinde afhængig af, hvilket domænenavn du er interesseret i.

Hvordan registrerer jeg et domænenavn?

De fleste domæneregistreringssider tilbyder et gratis domænetjek, så du med det samme kan tjekke, om dit ønskede domænenavn er ledigt. Indtast domænenavnet i tjekboksen, tjek om det er ledigt og registrér det direkte med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *